Slagteri ramt af brand på værst tænkelig tid - DC-top roser jætteindsats

2017-12-14

Den første gris blev stukket 9.05 på slagteriet i Sæby, og her kører de første halve kroppe af sted.Foto: Danish Crown

Onsdag blev Danish Crown i Sæby ramt af en brand, men er allerede torsdag morgen i gang med at slagte igen. Resultatet blev 5000 tabte slagtninger.

En brændt motor, omfattende sodskader og 100 sammensmeltede el- og datakabler. Det var det syn, der mødte det tekniske personale på slagteriet i Sæby onsdag aften.

Men det er lykkedes for et hold på 30 medarbejdere at sikre, at slagteriet igen kunne slagte allerede 9.05 onsdag morgen, så julens produkter kan komme ud i butikkerne.

Det beretter Danish Crown, der roser indsatsen fra medarbejderne.

"Jeg har aldrig været med til noget lignende. Der gik ikke mere end et par timer, så havde vi samlet alt, hvad der ku' krybe og gå i og omkring Sæby. Vi var et hold på omkring 30 mand, hvor de 20 kom fra forskellige lokale firmaer. Men selv om de normalt er konkurrenter, har alle bare hjulpet hinanden, så det er gået stille og roligt", fortæller Christian Frederiksen, maskinchef på Danish Crown i Sæby, i en pressemeddelelse fra Danish Crown.

Lige efter branden kastede alle medarbejdere på slagtegangen sig over oprydningen, og allerede klokken 20 begyndte rengøringen efter branden. Samtidig blev der hentet kabler og reservedele, og omkring klokken 23 blev det første nye kabel trukket.


Copyright © 2018
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang