Maskinstationen: »Vi har gps på det hele«

2018-02-05

Hos Vesthimmerlands Maskinstation, der ligger i hjertet af det vesthimmerlandske kvægområde, har man taget de moderne teknologier til sig. I øjeblikket er det gyllesæsonen, der tæller.

papirudgaven af LandbrugsAvisen Maskiner besøger vi hver gang en maskinstastion. Denne gang har vi været forbi Vesthimmerlands Maskinstation. For at vise, hvad du kan forvente, når vi skriver om maskinstationer i papiravisen, har vi denne gang også lagt artiklen ud på LandbrugsAvisen Maskiner på nettet.


Den digitale værktøjskasse er i den grad taget i brug hos Vesthimmerlands Maskinstation mellem Aars og Farsø. Her oplever indehaver Jesper Sørensen, at kunderne mere og mere tænker i præcisionsjordbrug, og teknologierne gør også arbejdet nemmere for hans medarbejdere.

»Vi har GPS på det hele. Det er vi nødt til, for det er det, som kunderne efterspørger. Ellers bliver vi hægtet af. Og det gør også arbejdet nemmere for chaufføren. Jeg tror efterhånden, at det er de færreste, der køber maskiner, som ikke har præcisionsudstyr«, siger Jesper Sørensen, hvis maskinstation befinder sig lige i hjertet af et stort område domineret af kvægbrug.

»Og for mange af dem er det afgørende, at vi har NIR-sensorer og mulighed for udbyttemåling. Lige nu er det vel halvdelen, der gerne vil have, at vi udfører udbyttemålinger, men andelen er stigende«, siger Jesper Sørensen, der, siden han startede med maskinstation i 1999, har oplevet, at de moderne landmænd har sat sig meget grundigt ind i tingene.

»Landmændene er topprofessionelle i dag, og det stiller også større krav til os«, siger Jesper Sørensen.


Copyright © 2018
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang