L&F taber klagesag om sprøjteforbud i Egedal Kommune

2017-12-19

i Landbrug & Fødevarer.


Egedal Kommune fik medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet i sag om sprøjteforbud til ni landmænd og en stribe boligejere. L&F ruster sig til retssag.

Egedal Kommune er i sin gode ret til at forbyde ni landmænd og et antal boligejere at anvende sprøjtemidler i et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved Søsum, Stenløse.

Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet i dag afgjort i en sag, der giver Egedal Kommune medhold i, at den kan udstede et forbud mod at opbevare og bruge plantebeskyttelsesmidler i et område ved Bjellekær Kildeplads.

L&F beklager afgørelse

Landbrug & Fødevarer beklager stærkt dagens afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Landbrug & Fødevarer havde, i samarbejde med de lokale landboforeninger, indbragt sagen for klagenævnet på vegne af en gruppe berørte lodsejere i området.

»Vi klagede over forbuddet, fordi vi vurderer, at kommunen ikke har løftet sin bevisbyrde for, at et forbud vil have en nogen som helst miljømæssig effekt. Juridisk skal et ekspropriationsforbud være nødvendigt, og det krav er hverken fagligt eller juridisk opfyldt,« siger Charlotte Bigum Lynæs, der er chefjurist i Landbrug & Fødevarer.


Copyright © 2018
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang