Få bedre resultater som svineproducent
Nils Jensen oplevede, at dødeligheden faldt og tilvæksten steg, da han begyndte at vaccinere nålefrit.
Share article:
- Share via email
- Share to Facebook
- Share to Twitter
- Share to LinkedIn
- Print article
Nils Jensen er en erfaren svineproducent, og han har styr på sin produktion. Normalt ligger han i den høje ende med hensyn til effektivitet, men for et par år siden ringede alarmklokkerne dog i besætningen ved Dronninglund. Dødeligheden var væsentligt forhøjet.
Efter besætningsdyrlægens undersøgelse blev konklusionen en anbefaling om at vaccinere.
"Jeg var ikke glad for tanken om alle de brugte kanyler, knækkede kanyler og alt bøvlet. Så da jeg hørte om den nålefri sprøjte, IDAL, investerede jeg straks i den," fortsætter Nils Jensen og tilføjer:
"Vi har nu vaccineret siden oktober 2016, og det har hjulpet uhyggeligt meget på vores dødelighed. Den er faldet fra fire pct. til et sted mellem halvanden og to pct. Hver gang dødeligheden falder én procent, betyder det en stigning i dækningsbidraget på omkring 8 kr., så vaccinen er betalt mere end én gang. Jeg kan også mærke på min tegnebog, at vaccinationsprogrammet kan betale sig."
Sammen med sin kone, Lisbeth, driver han desuden 115 ha med korn, raps og fabrikskartofler på gården i Nordjylland. Nils Jensen producerer årligt omkring 6.500 slagtesvin, som vejer 28 kg ved indkøb. Han kører 14 ugers holddrift i to stalde med tørfodringsanlæg
"Den daglige tilvækst har også rettet sig efter vi begyndte at vaccinere. Vi steg 50-75 gram, så vi nu igen er helt oppe på 1080 - 1100 gram daglig tilvækst," fortæller Nils Jensen.
Nemt og hurtig vaccination
Et par dage efter indsættelsen vaccinerer Nils Jensen grisene. Arbejdsgangen er, at han lukker en hel sti ud på gangen, hvorefter han stille og roligt presser dem op mod den ene ende med et bræt. Så "stempler" han én gris ad gangen med IDAL, hvorefter han giver den et mærke med en spray. Derefter flytter han brættet en lille smule, så grisen kan komme tilbage. Grisene reagerer stort set ikke på behandlingen.
"Faktisk går jeg og hygger mig lidt med at vaccinere. Når man er ene om det, så kan det ikke hjælpe noget, at man stresser. Det ville dyrene mærke, og de ville blive mere og mere besværlige at have med at gøre. Selvom jeg kører det stille og roligt, når jeg alligevel 150-200 grise i timen. Det er simpelthen IDAL's fortjeneste."
Dosis ved den nålefri vaccination er kun 0,2 ml og med IDAL er der stor valgfrihed med hensyn til placering af vaccinen. På grise under 30 kg kan man vaccinere, hvor man vil, f.eks. hele vejen ned ad ryggen eller ved haleroden.
Det bedste råd Nils Jensen kan give til andre svineproducenter, der overvejer at bruge IDAL, er:
"Se at komme i gang. Når du først har fået den i hånden, så vil du ikke af med den igen."