Konsulent: Gør din kommunikation stærk - sæt storskærm op med nøgletal
Af Michael Mortensen, kvægrådgiver, LandboNord
Hvordan gør vi produktionsresultaterne synlige for alle medarbejdere?
Med større besætninger, flere enheder og flere ansatte bliver der større og større krav til landmanden. Det bliver sværere at holde overblikket, så man kan reagere når noget pludseligt går i en anden retning end den forventede.
Det koster mange penge, hvis der over en periode bliver for få drægtigheder, eller foderplanen ikke havde den ventede effekt. Derfor bliver der fra landmandens side en større efterspørgsel på hjælp til selvhjælp.
Hvordan kan rådgiver, landmand og de ansatte få den bedste dialog omkring det der sker nu og her i besætningen? Hvordan får landmanden bedst kommunikeret ud til sine ansatte, så alle ved hvad der foregår og hvad der skal ske?
Stor skærm på kontoret
En stor skærm på kontoret eller i andre rum, hvor alle kommer dagligt, kan være et værktøj.
Herpå kan Kritiske Målepunkter kører, så alle hver dag kan se, om der er røde eller grønne felter.
Kritiske Målepunkter er et godt redskab, til at følge fx reproduktion og ydelse tæt. Det kan være en del af driftslederens daglige rutiner at følge KMP, og tage action når noget ændrer sig.