Kolleger hædrer svineproduktion som »Årets bedste arbejdsplads«

2018-01-29

Møllegård I/S i Nordjylland har en ejer, der giver de ansatte arbejdsglæde. 25. jan 18:59 Skrevet af Landbrugsavisen.dk 0

Share article:

  • Share via email
  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Share to LinkedIn
  • Print article
Martin Andreasen, Møllegård I/S, er netop kåret som »Årets arbejdsplads 2017« på årsmødet hos LandboNord SvineRådgivning. Foto: Morten Thomsen.

Deltagerne ved LandboNord Svinerådgivnings årsmøde i Vrå torsdag skulle som en del af årsmødet vælge blandt tre kandidater til den nye titel »Årets bedste arbejdsplads 2017«.

De tidligere år er besætningen med højst effektivitet kåret, men set i lyset af, at udfordringen med at skaffe arbejdskraft til nordjyske svinebesætninger er blevet større de senere år, valgte man at ændre konkurrencen i år.

Personale fra seks besætninger havde indstillet deres arbejdsplads til prisen.

"Alle seks var værdige kandidater, men vi bad forretningsudvalget udpege tre blandt de seks til dagens afstemning, forklarede chefkonsulent Merete Andersen.

De tre nominerede kandidater var Møllegård I/S v/Martin Andreasen, Lundegård Opformering I/S v/Søren Østergård og Østergaard Thorup v/Brian Sørensen, der alle blev præsenteret gennem et kort videoklip.

Fælles for de tre kandidater var, at medarbejderne lagde vægt på ejerens deltagelse og opmærksomhed omkring deres familie, sociale arrangementer, åbenhed mellem ejere og medarbejdere, mulighed for at skifte fra en afdeling til en anden og opmærksomhed omkring arbejdssikkerhed.

Da stemmner fra deltagerne var talt op, vandt Møllegård I/S v/Martin Andreasen, men opløbet var ifølge Merete Andersen ganske tæt.

Formanden for rådgivningen, Torben Farum, tilføjer, at det er vanskeligt men ikke umuligt, at skaffe arbejdskraft til nordjyske besætninger.

"Der er ubesatte stillinger, men også ledige hænder", tilføjer formanden i en kommentar til at den nordjyske arbejdskraftsituation.


Copyright © 2018
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang