Forkælede køer i Irland: Kager, brød, sirup - og lidt halm

2018-01-31

Irske foderproducent blander bagerens og bryggerens rester sammen til to foderblandinger. 30. jan 12:55 Skrevet af Landbrugsavisen.dk 0

Share article:

  • Share via email
  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Share to LinkedIn
  • Print article
Arkivfoto.Blanding til kødkvæg fremstillet af overskydende mad fra fødevareindustrien. Foto: Sean Tully Animal FeedsKage- og morgenmadsrester er nogle er af produkter, som indgår i foderblandinger produceret hos Sean Tully animal Feeds. Foto: Sean Tully Animal Feeds

Billede 1 af 3

Den irske foderproducent Sean Tully Animal Feeds fremstiller måske landets lækreste - og mest bæredygtige - kvægfoder.

Sean Tully, der selv har en kvægbesætning, aftager nemlig overskydende mad- og kornrester fra bagerier og bryggerier, både fra Irland og, på grund af stor efterspørgsel, også fra Storbritannien. Han lægger stor vægt på, at produktionen er bæredygtig, fordi fødevarerne alternativt ville ende helt uden for fødekæden.

Af restprodukterne fremstilles to slags foderblandinger, én til kødkvæg og én til malkekvæg, som samme morgen de er færdigblandet køres ud til typisk større kvægejendomme, skriver netavisen agriland.ie

Sean Tully har igennem 40 år eksperimenteret med anvendelsen af først restprodukter fra bryggerier og senere madrester i foderblandinger. Han forklarer, at den største udfordring har været at tilpasse blandingerne, så de er stabile med indhold af protein- og tørstof og dermed også giver gode resultater i besætningen.

"Det er ikke nemt. Måden du blander på, blanderens rotation, blandetid, de anvendte produkter og timingen for hvornår du kommer produkterne i mixeren - det påvirker alt sammen det færdige produkt," forklarer Sean Tully.


Copyright © 2018
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang