Fjerde robot hitter hos 1. kalvkøer: Jeg har øget antal malkninger fra 2,4 til 3,1
1. kalvkøerne hos Kim Jensen, Møgelmosegaard ved Hobro, kvitterede for en malkerobot ekstra ved at øge antal malkninger fra 2,4 til 3,1. Skrevet af Henning Laen Sørensen 0
Billede 1 af 3
De 210 Dansk Holstein malkekøer hos Kim Jensen, Møgelmosegaard ved Hobro, er glade for robotter.
De bliver malket i fire Lely Astronaut malkerobotter, Især 1. kalvskøerne fik mere plads på opsamlingspladsen, og det øgede antal malkninger med 0,7 fra 2,4 til 3,1.
»Endvidere er de hurtigere til selv at lære at komme til malkning. Før blev de skubbet væk af de ældre køer, så de ikke kunne så let kunne komme til malkerobotten, men nu er der så god plads, at de frit kan komme til robotten«, siger Kim Jensen.
For at få plads til den sidste robot, måtte de bygge et lille fremspring på stalden. Det kostede ca. 8.000 kr
To gange om ugen bruger Kim Jensen læsket kalk ved udgangen af robotterne. Det er godt mod digital dermatitis.
Han anvender sand i sengebåsene, men er godt træt af arbejdet og bøvlet. Han overvejer nu måske at bruge flis.
Juno foderskubber har øget trafik til robotter
Han har også investeret i en Lely Juno foderskubber, som gør et godt stykke arbejde på et smalt foderbord.
»Jeg synes vi har fået en mere jævn malkning. Når vi tidligere kom for at skubbe foderet ind to gange i døgnet med en minilæsser, blev der hurtigt fyldt op med køer ved foderbordet, hvor der er 1,5 ko pr. foderplads.