Sådan kan du få PRRS-frie smågrise
Det er en fordel at stabilisere et PRRS-smittet sohold, hvis det ligger i et område med stor risiko for nabosmitte.
Share article:
- Share via email
- Share to Facebook
- Share to Twitter
- Share to LinkedIn
- Print article
En dyrlægepraksis i Frankrig har gennemført en undersøgelse i 23 sohold af hvor ofte det lykkes at gøre et sohold stabilt for PRRS. Målet er at stabilisere so-besætninger, så de kan producere PRRS-frie grise ved fravænning. Hvis risikoen for smitte fra naboer er stor, kan det ikke nytte noget at sanere sin besætning. De undersøgte besætninger havde alle en infektion med PRRS-virus af Europæisk type (type 1).
Stabiliseringen var baseret på anvendelse af en levende Europæisk PRRS-vaccine samtidig med forskellige managementstiltag som omfattede ensretning af griseflytninger, optimering af personalets bevægelsesmønster rundt i besætningen, rengøring og desinfektion af stalde og passager, ingen naturlig bedækning og ved injektion blev der kun brugt én nål per so og én nål per 10 grise.
Stabiliseringen af de 23 sohold foregik ved besætningsvaccination af alle søer og gylte to gange med en måneds mellemrum efterfulgt af en besætningsvaccination hver 16. - 20. uge.
Desuden blev samtlige smågrise vaccineret to gange med en måneds mellemrum efterfulgt af en periode med vaccination af ny-fravænnede smågrise to gange med ca. en måneds mellemrum. Vaccination af fravænnede smågrise ophørte ½ år efter første besætningsvaccination.
Besætningerne blev lukket for nye introduktioner af polte/gylte i 8 uger efter første besætningsvaccination, og de nye PRRS frie polte/gylte og orner blev vaccineret i karantæne to gange med en måneds mellemrum.
Programmets succes blev målt på forekomst af virus i blod hos pattegrisene ved fravænning. Der blev også målt på nye uvaccinerede gylte. Resultatet blev, at de 19 af besætningerne umiddelbart blev stabiliserede, én besætning forblev ustabil og tre besætninger måtte forlænge programmet inden der blev opnået stabilitet. Besætningernes mulighed for at levere PRRS-frie smågrise var afhængig, af besætningens evne til at styre den interne smittebeskyttelse.
Under danske forhold kan en infektion med PRRS være både et praktisk problem og en stor økonomisk udfordring. Det kan være vanskeligt at begrænse symptomer i sohold eller slagtesvin. Det økonomiske tab som følge af PRRS svinger meget, men for besætninger hvor virus ikke er i ro kan tabet være betydeligt. Tabet kan kontrolleres ved, at holde sin so-besætning vaccineret og derved at fravænne grise frie for PRRS. På den måde er søerne beskyttet mod ny infektion og smågrisene vokser op fri for PRRS-virus.