Derfor skal vinterrapsen overleve

Der står mange middelmådige rapsmarker med små og dårligt udviklede planter rundt i landet. Kan det betale sig at lade dem stå, eller skal de sås om?

Share article:

• Share via email
• Share to Facebook
• Share to Twitter
• Share to LinkedIn
• Print article

Når man kører gennem det danske landskab, er det ikke nemt at finde flotte rapsmarker i år. De fleste har sået sent, og en del fik slet ikke sået. Mange af rapsmarkerne er præget af små planter og dårlig udvikling og mange landmænd overvejer, om rapsen skal stå til høst eller sås om. Ser man bort fra den faglige stolthed, med gode afgrøder og store flotte marker, så kan det ofte ikke betale sig at lægge de dårlige marker om.

Du har allerede investeret mange penge i vinterrapsen, til jordbearbejdning, såsæd, såning, startgødskning, ukrudtsbekæmpelse og eventuel en forsikring mod udvintring med Caryx. Penge du ikke får igen ved såning af en ny afgrøde. Hvis du skal erstatte rapsen med vårbyg, viser beregninger fra Monsanto, at udbyttet i rapsen ikke skal være mere end 2000 kg/ha, for økonomisk at hamle op med seks tons vårbyg pr. ha. Vinterrapsen skal derfor være meget ringe før det kan svare sig at lægge den om.

Rapsen på overarbejde

Får rapsen lov til at blive stående, kommer den på overarbejde her i foråret. Men rapsen har ofte overrasket. Selvom den er bagud fra start, vil den alligevel ende med at blomstre i starten af maj måned.

Når rapsplanterne er så meget bagefter i størrelse og udvikling, skal den arbejde ekstra meget for at nå det. Der er derfor stor risiko, for at mange rapsmarker ender med tynde og svage stængler, der øger risikoen for lejesæd. Så på trods af at rapsplanterne er små og spinkle, vil der være behov for vækstregulering med Caryx.

I foråret er effekten af Caryx en længdereduktion af planten, kraftigere stængler og flere frøbærende sidegrene. Og i år har vi netop behov for at få kraftigere stængler og flere frøbærende sidegrene, og en længdevækst reduktion vil også hjælpe til med at mindske risikoen for lejesæd.

Vækstregulering: Brems rapsen

Vækstreguleringen skal foretages, når rapsen har en højde på 20-30 cm, og begynder strækningen. Når vi bremser rapsens strækning, omfordeles energien i rapsen, og den får en kraftigere stængel, tendens til en kraftigere rodudvikling, og den udvikler flere sideskud fra bunden af planten. Det giver et øget og mere ensartet skulpelag samt en mere ensartet afgrøde. Kortere planter og en mere ensartet afgrøde giver en bedre lysindstråling til rapsen og øger fotosyntesen, der er vigtig for skulpedannelse og frøfyldning.

I videoen viser Jakob Skodborg forskellen og fordelen ved en Caryx behandlet vinterraps i foråret, i forhold til en vinterraps der ikke er vækstreguleret.