Danske rådgivere brillerer i Holland - hæver mælkeydelsen med 2 til 5 kg EKM pr. ko

2018-03-14

Rådgivningsselskabet Sagro er indgået i samarbejde med hollandsk foderfirma og rådgiver hollandske landmænd i Holland 13. mar 13:47 Skrevet af Landbrugsavisen.dk 0                          

                                            

Rasmus Krarup og Katrine Bjørn.

To af Sagro´s specialister på fuldfoder skal over det kommende år lære hollandske kvægbønder at blive bedre til at producere mælk.

Via en kontakt med en herboende hollandsk landmand blev Sagro inviteret på besøg hos det hollandske andelsejede foderstoffirma Agrifirm, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

"Agrifirm ønsker at oparbejde en selvstændig rådgiverkompetence indenfor fuldfoder og er interesserede i, hvordan vi arbejder med fuldfoder i Sagro," siger kvægrådgiver Rasmus Krarup.

Sammen med kollegaen Katrine Bjørn har han i flere omgange besøgt ti hollandske landmænd, og er sammen med Agrifirms rådgivere startet omlægning til fuldfoder.

Flere besætninger oplever allerede nu ydelsesstigninger fra 2 til 5 kg EKM pr. ko.


Copyright © 2018
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang