Tysk maskinstation henter stor bæltetraktor på Fyn
Kort før jul har fynsk traktor-sælger lavet en af de handler, der kun kommer en eller to af om året. 20. dec 2017 11:04 Skrevet af Christian Juel Jørgensen 0
Share article:
- Share via email
- Share to Facebook
- Share to Twitter
- Share to LinkedIn
- Print article
Via en annonce på Mascus og gode erfaringer fra naboen henvendte en tysk maskinstation sig for nylig på en stor John Deere 8360RT bæltetraktor hos Kragmann i Middelfart.
Selvom Kragmann er kendt for at sælge stor-traktorer, så er det ikke hver dag, at sælger Allan Kristiansen sender sådan en traktor afsted.
"Det er ikke den type traktor, som vi sælger flest af, selvom vi er kendt for at håndtere dem. Der kan være et år, hvor der går tre-fire stykker, men ellers er det en handel, som man har en eller to gange om året", siger den tilfredse sælger.
Traktorer er allerede afhentet og landet hos kunden, Holger Thomsens maskinstation i Uphusum få km syd for den danske grænse. Allan Kristiansen fortæller, at kunden blev lun på bæltetraktoren efter den våde sæson, hvor det har været svært at færdes i markerne.
"Traktoren skal bruges til den forestående gyllesæson, så de lettere kan komme i marken", fortæller han.