Årets overraskelse: Konventionelle malkebønder har samme overskud som økologer

LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord er klar med de første regnskaber for 2017. For første gang i lang tid ses hele to hovedproduktionsgrene med overskud - nemlig svin og mælkeproduktionen. Årsagen er fortsat dygtig driftsledelse, stigende effektivitet og gode priser. 2. feb 14:18 Skrevet af Filip Knaack Kirkegaard 0

Share article:

• Share via email
• Share to Facebook
• Share to Twitter
• Share to LinkedIn
• Print article

I modsætning til tidligere år har en gennemsnitlig konventionel mælkeproducent samme indtjening som en økologisk mælkeproducent.

Det melder LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord, som har analyseret de første landbrugsregnskaber for 2017.

Det skal dog ses i lyset af, at konventionelle malkebønder har en større produktion end de økologisk. Målt pr. ko står økologerne altså fortsat bedre.

En konventionel landmand har i snit en bedrift med 226 årskøer og areal på 193 hektar, hvor den økologiske producent har 181 årskøer og 260 hektar.

"De ender med det samme økonomiske resultat, men produktionsgrundlaget er ikke det samme. Det kommer bag på mange, at det er blevet så godt et år for den konventionelle mælkeproducent. De overrasker positivt, ligesom vi så med so-holdet sidste år", siger Morten Spanggaard, afdelingsleder, LandboThy.

Mælkeproducenter i kø for økologi: Tror på op til 80 øre i tillægKvæg Fredag 8. april 2016 · 10:46

Resultaterne for de økologiske mælkeproducenter viser et stabilt højt indtjeningsniveau, hvor de igen har formået at få en lille fremgang i 2017. Dækningsbidraget på bedriftsniveau stiger med ca. 16 procent i forhold til 2016.

På mælkeproduktionsbedrifterne har der været en lille ydelsesfremgang, og det samlede dækningsbidrag på bedriftsniveau er steget med 43 procent, som primært skyldes en stigning i mælkeprisen for konventionelle landmænd på 58 øre.

Fremstillingspris

• Konv. kvæg kr. 2,31/kg EKM
• Øko. kvæg kr. 3,18/kg EKM

Afdrager og reinvesterer

Resultatet efter finansiering viser, at landmændene har brugt overskuddet på at afdrage og reinvestere. Det betyder, at pengene er brugt i bedriften til vedligehold og til at fremtidssikre produktionsapparatet.

"Når man investerer, samtidige med at man afdrager, så er landmanden bedret gearet til prisudsving, og det er rigtig godt", siger Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Han bemærker, at resultaterne i 2017 bærer præg af en billig finansiering og lave foderomkostninger.